e-bog

Afslør utroskab

Afslør diskret din utro partners sidespring

Indholdsfortegnelse - Forord - Advarselstegn - Hvorfor utroskab ikke opdages - Internettet - Spor - Overvågning - Har din partner været i seng med en anden - Faderskabstest - Fang dem

www.utroskab.com


Fang dem

Nu hvor du har forberedt dig grundigt er tiden inde til at gøre brug af alt hvad du har lært. Dette kapitel er et kort resume af hvad du kan og bør gøre.

Forbered dig på afsløringen

Allerførst må du acceptere det faktum, at din partner er dig utro. Din partner er bag din ryg sammen med en anden person og lyver konstant for dig - det må du gøre dig klart!

Du skal se på dit forhold som om var det et andet pars forhold, og vurdere hvad end der sker ud fra den synsvinkel. Du skal lægge dine følelser til side og ikke lade dem tage overhånd. Du skal kunne beholde det store kolde overblik!

Observer din partner

Inden du iværksætter den helt store efterforskning bør du først og fremmest observere din partner grundigt. Læg godt mærke til mønsteret i din partners færden, om der er noget du kan forbinde med de utro udskejelser.

Læg også godt mærke til de undskyldninger og forklaringer din partner kommer med, om der er sammenhæng. Det er en god ide, at lave en form for dagbogsnotater så du senere kan huske, hvad din partner brugte som undskyldning på et bestemt tidspunkt. Sørg dog for, at din partner ikke fatter mistanke til din pludselige gode hukommelse fra dagbogsnotaterne. Opfør dig helt som du altid har gjort!

Husk at din partner også observerer dig. Fatter han/hun bare den mindste mistanke om, at du er ved at gennemskue deres net af løgnehistorier, så ændre din partner helt sikkert adfærd. Og det bliver mere kompliceret for dig at tage ham eller hende på fersk gerning.

Dit mål er netop er at indsamle så mange beviser mod dem som muligt, så der ikke kan sås tvivl om, hvorvidt det drejer sig om utroskab eller bare tæt "venskab"!

Derfor, observer, observer og observer og hold det hele for dig selv. Og gerne med mange notater i din dagbog.

Hyre en privatdetektiv?

Er du kommet frem til, at den eneste måde hvorpå du kan finde ud af om din partner er utro eller ej, er ved at skygge ham eller hende, bør du som tidligere beskrevet undlade selv at udføre dette job.

Der er meget stor risiko for, at du ikke kan klare hvad du kommer til at se, at dit temperament løber af med dig så enten du, din partner eller elskeren/elskerinden havner på skadestuen. Det vil ikke være særligt smart!

Den bedste løsning er at hyre en privat detektiv til denne del af efterforskningen. Men det betyder ikke, at du ikke selv skal gøre noget. Jo flere informationer du har samlet sammen omkring din partners affære inden du kontakter privatdetektiven, jo hurtigere og billigere kan detektiven gøre sit arbejde.

Når du vælger en detektiv skal du se dig godt for. Vælg en af de anerkendte og se bort fra lykkejægerne med de billige tilbud! Detektiverne kan du finde i avisannoncer og på internettet.

Sætte en "fælde" for din utro partner

Din partner kan kun være utro når du ikke er i nærheden. Har du ikke umiddelbart haft held med at afsløre din partner kan du hjælpe ham/hende lidt på vej. Du kan sætte en eller flere "fælder".

Kort fortalt går det at sætte en fælde ud på, at du fremprovokerer en situation hvor din partner kontakter eller er sammen med sin elsker eller elskerinde, og du optager det hele på video eller med en diktafon.

Køb eller lej detektivudstyret

Ud over det udstyr og de metoder beskrevet i kapitlet "overvågning", findes der et hav af andet udstyr til salg på internettet. Vælg det du syntes bedst i dit aktuelle tilfælde. Enkelte privat detektiver udlejer også spionudstyr.

Test dit udstyr

Uanset hvilken type spionudstyr du bruger, bør du teste det inden det tages i brug for alvor. Måske får du kun én chance til at installere det, og det ville være ærgerligt, hvis udstyret ikke virker. Derfor afprøv det først, også for at vænne dig til hvordan det virker.

Bruger udstyret batterier så husk kun at bruge gode og helt nye batterier når udstyret installeres og skal i brug for alvor.

Test igen

Test igen!! Det kan ikke understreges nok hvor ærgerligt det vil være, at have haft muligheden for at afsløre hele affæren og at det som skulle have været den helt store afsløring, brat ender ud i ingenting fordi udstyret ikke virker som det skal eller er sat forkert op.

Læs også denne guide igennem igen!

Afslør dem

Nu er du klar til at afsløre din partners hemmelige dobbeltliv!

Når du er kommet så langt som du er nu, har du formentligt gjort dig klart, hvad du vil gøre, hvis dine fornemmelser om din partners utroskab holder stik.

Hvis du kommer hjem og finder din partner sammen med sin elsker eller elskerinde i sengen, hvor der absolut ikke er nogen tvivl om hvad de har gang i, hvad gør du så?

De fleste kan ikke klare situationen og bliver let voldelige eller får sagt en hel masse, som ikke burde have været ud. Du kender din partner bedre end nogen anden. Og du kender dig selv. Tænk det godt igennem hvad du vil gøre - inden du gør det.

Beslut dig for hvad du gør

Når du har afsløret din partner, enten taget på fersk gerning eller ved optagelse af samtaler, din partner har haft med sin elsker/elskerinde, så vent nogle dage med at konfrontere ham/hende med dine opdagelser. Brug lidt tid til at tænke tingene rigtigt godt igennem. Hvad det er du vil opnå?

Har du taget din partner på fersk gerning er han/hun naturligvis klar over at være afsløret. Din partner har formentlig travlt med at fortælle dig, at det kun var en engangsaffære som aldrig skulle have været hændt, at elskeren/elskerinde ikke betyder noget som helst for dem, og at de aldrig vil se vedkommende igen osv. osv.

Din partner vil gøre alt hvad der står i hans/hendes magt for at vinde tid og få dig til at tro, at det aldrig sker igen og at alt er forbi. Lad dig for alt i verden ikke påvirke af din partners forsøg på at manipulere med dig.

Har du på forhånd besluttet dig for, at du vil skilles, hvis det viser sig din partner er utro, bør du allerførst konsultere din advokat.

Advokaten vil måske råde dig til at samle yderligere beviser som kan styrke din sag i en eventuel retssag. En opslidende retssag kan måske endda undgås såfremt du har tilstrækkeligt med stærke beviser mod din partner.

Har du ikke i forvejen en advokat skal du finde en. Lad være med at vælge den lille lokale advokat fra hjørnet i hjembyen som alle kender! Vælg i stedet en som har et godt omdømme og erfaring fra skilsmissesager.

Tage din partner tilbage?

Uanset hvad du beslutter dig for så bør beslutning være helt din egen. Du kan naturligvis søge råd hos familie, venner og bekendte, men den sidste beslutning er altid din egen. Og det er dig der skal leve med den i fremtiden!

Vælger du at lade dig skille har du ikke givet dig selv, og din partner, chancen for at få forholdet til at fungere igen. Og du får måske aldrig mere muligheden.

Vælger du at give din partner endnu en chance kan det ske, at han/hun fortsætter affæren eller finder en ny elsker/elskerinde senere.

Der er ingen færdig løsning ligesom der ikke er to utroskabssager eller parforhold der er ens!

Mange vil hævde at en person som har været utro vil være utro igen. Det passer sikkert for mange og for andre passer det ikke.

Beslutningen er din - og det er dig der skal leve med den!

HELD OG LYKKE!